onsdag den 26. marts 2008

Hvad skal vi nu lave

Jeg har i en periode haft "lektier". Jeg mangler stadig den sidste opgave, men nu har jeg snart ferie.
Det har været spændende og grænseoverskridende, men også noget nyt, som jeg sandsynligvis vil bruge. Så jeg fik udvidet min horisont med noget, jeg muligvis ikke var gået i gang med.
Tak for et godt kursusforløb og gode instruktioner og jeres hjælp, når det kneb alligevel.
Jeg håber, jeg får vendt tilbage til nogle af tingene, så jeg får holdt det ved lige og udnyttet min viden.

søndag den 16. marts 2008

Facebook

Dette nåede jeg ikke ordentlig, da jeg havde problemer med at høre en MP3-lydbog. Det var stadig afspilleren, jeg ikke kendte ordentlig.
Jeg har prioriteret anderledes og regner ikke med, at der er nogen venner at finde søndag før påske, så jeg vælger at gøre et arbejde færdigt.
Tina og Marianne, I har gjort et stort og godt arbejde. Det har været gode vejledninger, og I har altid givet jer tid.
Jeg har lært meget, jeg måske ikke ville få sat mig ind i, og har netop været i kontakt med min søn via messenger. Noget kan jeg bruge og andet vil næppe blive brugt, men jeg har fået en øget viden.

søndag den 9. marts 2008

del.icio.us og wikipedia

Efter en travl lørdag og en roligere søndag på vagt, nåede jeg at snuse til denne uges opgaver.
Indtil videre har jeg ikke det store behov for at have bogmærker synlige på andre pc'er, men nu kender jeg eksistensen.
Wikipedia kender jeg noget til og har ikke dyrket den specielt i dag.

lørdag den 1. marts 2008

Ny skabelon

Denne uge bragte lidt overskud, så jeg fik set de andre blogs og fik lyst til at prøve at ændre skabelon. Lidt må jeg være blevet grebet, for det er herhjemme, jeg får kigget på det.